Det med småt

Vilkår & betingelser

Aftaleindgåelse Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Hologram Zoo har registreret og modtaget betalingen.

Levering Når købet er blevet bekræftet, vil din billet blive leveret pr. e-mail til den oplyste e-mailadresse. I e-mailen finder du billetten som en vedhæftet fil eller en kode. Medbring denne billet (enten printet eller på din smartphone) ved indgangen.

Ved ankomst kan du også oplyse dit mobilnummer eller din e-mailadresse for at få adgang, såfremt systemet understøtter dette.

Betaling Du kan betale online med Dankort, Visakort, Visa Electron, Mastercard ApplePay, GooglePay og MobilePay. Al betalingskommunikation mellem dig og vores betalingsformidler FlatPay & Stripe, foregår krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger.

Billetten Billetten er dit adgangstegn til den specifikke oplevelse på det valgte tids-slot. Billetten er et ihændehaverbevis og vil som udgangspunkt ikke blive erstattet ved bortkomst.

Refundering og Ombytning Købte billetter kan som udgangspunkt hverken refunderes eller ombyttes til andre datoer eller tids-slots. Købet er endeligt, når betalingen er gennemført. Det er kundens ansvar at sikre, at dato og tidspunkt er korrekte inden køb. Værdien af billetten går tabt, hvis den ikke benyttes på det købte tidspunkt.

Bortkomst Såfremt du mister den e-mail, der indeholder dine billetter, kan du få hjælp ved henvendelse til vores personale ved indgangen. Adgang kan typisk gives mod forevisning af gyldig billedlegitimation (pas eller kørekort) samt oplysning om den e-mailadresse, som blev opgivet ved købet.

Om fortrydelsesret I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 2 nr. 12” er køb af billetter til rekreative fritidsaktiviteter, hvor der er fastsat en bestemt dato eller periode, ikke omfattet af den almindelige fortrydelsesret.

Aflysning I tilfælde af en aflysning af et tids-slot fra Hologram Zoos side, vil billetterne blive refunderet. Kunder vil blive kontaktet direkte på den oplyste e-mail for nærmere information om refundering eller ombooking. Mindre ændringer i oplevelsens indhold eller spilletidspunkt betragtes ikke som en aflysning.

Oplysning om klagemuligheder Hvis du er utilfreds med en tjenesteydelse købt hos os, er du altid velkommen til at henvende dig direkte til os på vores e-mailadresse Info@hologramzoo.dk.

Du er også berettiget til at indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse kontakt@hologramzoo.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse Info@hologramzoo.dk.

Persondatapolitik I forbindelse med dit køb indsamler vi de nødvendige oplysninger for at kunne levere din billet. Hologram Zoo videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart, medmindre det er påkrævet ved lov. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine data i vores privatlivspolitik.

Anonymisering af persondata Alle personoplysninger i forbindelse med dit køb bliver automatisk anonymiseret 90 dage efter besøgsdatoen.

Forbehold Hologram Zoo tager forbehold for trykfejl, fejl i de listede priser og for udsolgte tids-slots.

Andet For at sikre den bedste oplevelse for alle gæster, vil gæster, der ankommer efter deres bookede tids-slot er startet, som udgangspunkt ikke blive lukket ind, selvom de har en gyldig billet. Ankom venligst i god tid.

Kontaktinformationer

Hologram Zoo ApS Vanløsetorv 1 2720 Vanløse CVR: 44533035 E-mail: kontakt@hologramzoo.dk Telefon: 38111138

Generelle Konkurrencebetingelser for Hologram Zoo

  1. Udbud af konkurrence Konkurrencen udbydes af: Hologram Zoo Vanløse Torv 1 2720 Vanløse CVR-nr: 45525082 Web: www.hologramzoo.dk
  2. Sådan deltager du For at deltage i konkurrencen skal du følge anvisningerne i det pågældende opslag på Facebook, Instagram eller LinkedIn.

VIGTIGT VEDR. TAGGING: Det er en forudsætning for deltagelse, at du besvarer spørgsmålet eller følger opfordringen i selve opslaget (f.eks. “Hvem vil du invitere?”). Det er ikke et krav, at du tagger/nævner andre profiler eller deler opslaget for at deltage i lodtrækningen. Eventuelle opfordringer til at “fortælle hvem du vil invitere” er udelukkende ment som en mulighed for at dele oplevelsen, men påvirker ikke din vinderchance.

  1. Udvælgelse af vinder Vinderen findes ved tilfældig lodtrækning blandt alle kvalificerede kommentarer/deltagere på tværs af de platforme, hvor konkurrencen kører. Vinderen får direkte besked via den platform, de har deltaget på (typisk via Instagram Direct Message eller som svar i kommentarfeltet).

Svarer vinderen ikke inden for 48 timer efter kontakten, forbeholder Hologram Zoo sig retten til at trække en ny vinder.

  1. Præmien & Skat Præmien er beskrevet i det enkelte opslag. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Transport til og fra Hologram Zoo i Vanløse er ikke inkluderet i præmien, medmindre andet er specifikt angivet.

Gevinstafgift: Hologram Zoo afholder den lovpligtige gevinstafgift til staten, såfremt præmiens værdi overstiger bagatelgrænsen (pt. 750 kr. for varer). Det betyder, at præmien er skattefri for dig som vinder.

  1. Disclaimer vedr. Meta Denne konkurrence er hverken sponsoreret, støttet, administreret af eller associeret med Facebook eller Instagram (Meta). Ved deltagelse fritages Meta for ethvert ansvar.

6. Persondata Ved deltagelse accepterer du, at Hologram Zoo må kontakte dig, såfremt du vinder. Dine oplysninger videregives ikke til tredjepart og bruges udelukkende til håndtering af den pågældende konkurrence.